Vedtægter

Vedtægter for StORDstrømmen – vedtaget 13. marts 2016

§1 Foreningens navn er StORDstrømmen.

§2 Foreningens hjemsted er hos et af bestyrelsens medlemmer.

§3 StORDstrømmen er af Dansk Forfatterforening godkendt som en interessegruppe, oprettet i henhold til vedtægternes § 19. StORDstrømmen fungerer som et regionalt netværk af forfattere, fortællere, oversættere og illustratorer.

§4 Som medlemmer kan optages forfattere, fortællere, oversættere og illustratorer, der har tilknytning til Stevns, Faxe, Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner. Forfatterne kan være børne- og ungdomsbogsforfattere samt fag- og skønlitterære forfattere uanset medie, som f.eks. papir eller elektroniske udgivelser, cd’er eller fortællekunst. Ordinært medlemskab af en dansk forfatterforening som Dansk Forfatterforening, Danske Skønlitterære Forfattere og Danske Dramatikere giver automatisk ret til medlemskab. Herudover kan medlemmer optages, hvis 3 eller flere af foreningens medlemmer anbefaler dem.

§5a Enhver, som er optaget, har betalt kontingent til foreningen og som tilslutter sig foreningens formål og idégrundlag, er medlem af foreningen.
Et medlem, som ikke respekterer nærværende vedtægter eller beslutninger, som er vedtaget af årsmødet, eller som optræder illoyalt mod foreningen, kan af bestyrelsen ekskluderes af foreningen.

En eksklusion skal godkendes af det nærmest følgende årsmøde.

§5b Foreningens formål er følgende:

  • at medvirke til et bedre samspil om kulturaktiviteter i lokalområdet og dettes samarbejde med inden- og udenlandske partnere,
  • at styrke medlemmernes netværk, så de får bedre arbejdsvilkår og hjælper hinanden til at højne kvaliteten i deres arbejde.

§6 Medlemmerne betaler et kontingent, der vedtages på årsmødet. Kontingentet forfalder hver den 1. juli. Ved manglende kontingentbetaling slettes medlemmet af medlemslisten.
Medlemmerne kan vælges til tillidsposter og har stemmeret på årsmødet.

§7 Årsmødet er øverste myndighed. Det afholdes hvert år før Dansk Forfatter- forenings generalforsamling. Indkaldelsen sendes ud pr. post eller e-mail med en måneds varsel.

§8 Årsmødets dagsorden har følgende faste punkter:
1. Valg af dirigent og referent

2. Formandens beretning

  1. Fremlæggelse af revideret regnskab
  2. Fremlæggelse af budget
  3. Valg af bestyrelse
  4. Der er 6 bestyrelsesmedlemmer og op til 2 suppleanter. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år ad gangen, suppleanterne for 1 år. Halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er på valg ved hvert årsmøde.
  5. Valg af kritisk revisor
  6. Indkomne forslag – der skal fremsendes til bestyrelsen senest 4 uger før årsmødet
  7. Fastsættelse af kontingent
  8. Løbende sager, herunder evt. nedsættelse af ad hoc udvalg
  9. Eventuelt
  10. Forslag, der bliver fremsat under Eventuelt, kan ikke besluttes

§9 Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinært årsmøde med 14 dages varsel. Ekstraordinært årsmøde kan endvidere afholdes hvis 1/3 af medlemmerne sender en skriftlig begæring med dagsorden til bestyrelsen – mødet skal afholdes senest 14 dage efter, at en sådan begæring er modtaget. Indkaldelsen sendes pr. post eller e-mail.

§10 Alle beslutninger på årsmødet træffes ved almindeligt stemmeflertal. Det til enhver tid lovligt indvarslede årsmøde er beslutningsdygtigt. Kun medlemmer, der har betalt årskontingentet kan afgive stemme på årsmødet. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Ethvert medlem kan på mødet kræve at en afstemning gennemføres skriftligt.

Vedtægtsændringer kan dog kun vedtages på årsmødet med kvalificeret flertal på 2/3 af de fremmødte, hvis antallet af fremmødte er mindst 12. De skal herefter vedtages på et ekstraordinært årsmøde med simpelt flertal.

§11 Et medlemsmøde kan med simpelt flertal udnævne medlemmer med tilknytning til Stevns, Faxe, Næstved, Vordingborg, Guldborgsund eller Lolland kommuner til æresmedlemmer af foreningen. Æresmedlemskab indebærer ingen kontingent- forpligtelser.

§12 Bestyrelsen er kollektivt ledet og konstituerer sig selv med formand, kasserer, sekretær mv. Mindst et af bestyrelsesmedlemmerne skal være medlem af Dansk Forfatterforening. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og træffer de beslutninger, der er nødvendige for foreningens drift. I tilfælde af stemmelighed har formanden den afgørende stemme.

§13 Foreningen forpligtes ved underskrift af formand og kasserer, eller i tilfælde af deres forfald, et bestyrelsesmedlem for hver af dem. Banktransaktioner kan gennemføres af en af de underskriftsberettigede med skriftlig attestation fra den anden underskriftsberettigede.

Ved køb, pantsætning eller salg af fast ejendom kræves dog underskrift af den samlede bestyrelse. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse, ligesom der heller ikke påhviler Dansk Forfatterforening nogen hæftelse.

§14 Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.

§15 Foreningens regnskabsår er fra 1. januar til 31. december. På hvert års ordinære årsmøde fastsættes næste års kontingent af årsmødet.
Kritisk revision finder sted en gang årligt efter regnskabsårets afslutning. Uanmeldt kasseeftersyn kan finde sted, når den kritiske revisor ønsker det. Regnskab og status skal forsynes med revisionspåtegning af foreningens kritiske revisor.

§16 Opløsning af foreningen kan ske på årsmødet med et kvalificeret flertal på 2/3 af de fremmødte, hvis antallet af fremmødte er mindst 12.

Foreningens eventuelle nettoformue skal i så fald udloddes til almennyttige formål, der ligger i naturlig forlængelse af foreningens formål, men som besluttes på det opløsende møde.

Således endegyldigt vedtaget på årsmødet den 13. marts 2016.

Sigurd Kværndrup
Formand for StORDstrømmen