Anne Christensen

Jeg er uddannet ergoterapeut og lærer med efterfølgende studier i historie på Syddansk- og Københavns Universitet. Derudover forfatterkurser samt uddannelse i Skrivekunst på Syddansk Universitet.
Siden 2014 har jeg udgivet bøger dels på eget forlag, Forlaget Vitae, dels på Forlaget Historia.
Udgivelserne er:
* Caroline Jönsson – en familie- og egnshistorie fra Vridsløselille, Vallensbæk og Glostrup 1800-1965. 2014 og 2017
* St. Thomas-mysteriet – en autentisk familiesaga fra 1800-tallets Vestindien og København. 2017
* Vores liv – fra tidlig barndom til hverdag med hjemmehjælp. (Sammen med Lene Plambech Hansen). 2018
* Bertil Widerberg - en kunstners liv og værker. 2018
Jeg skriver og Forlaget Vitae udgiver bøger, der beskriver det levede liv. Fortællingerne tager udgangspunkt i autentiske personer, og bøgerne indeholder et eller flere menneskers livsfortælling koblet med beskrivelse af den historiske tid, fortællingen foregår i.

Anne Christensen
Virke: Forfatter
Fødselsår: 1953
Adresse Rugvænget 4 st
Næstved
Telefon: 42246442
Email: anneholm@firma.tele.dk

Bertil Widerberg - en kunstners liv og værker

Udgivelsesår: 2018.
Da Bertil Widerberg bliver født i en fiskerfamilie ved Ringsjöen i Skåne i 1930, står det ingen steder skrevet, at han skal komme til at leve sit liv som kunstner i København. Vejen går over klaverstudier på Musikkonservatoriet i Malmö, tidlige år som dekoratør og reklametegner samme sted og endelig en solid uddannelse på Kunstakademiet i København med lærere som Aksel Jørgensen og Olaf Rude.

Bertil Widerbergs liv bliver specielt, men gennem vedholdende eksperimenteren inden for oliemaleri, tegning, grafik, akvarel m.m. og talrige udstillinger i ind- og udland finder han sit ståsted.
Bertil Widerberg – en kunstners liv og værker er på én gang en livsfortælling med beskrivelse af tiden fra 1930 til i dag og et billedværk, hvor vi præsenteres for tæt ved 200 af kunstnerens værker.